Smart.pr branchenyt - december 2022

Image by Mor Shani via Unsplash

Nupper den allestedsnærværende ChatGPT vores jobs? Og hvis ikke, hvad kan vi så bruge den til, os der skriver meget? Vi bringer svar på det hele nedenfor. Men der er ikke kun nyt fra onkel AI i Amerika. I Aalborg har et bureau nemlig lavet et nyt branchebarometer med nyttig info til dig, der laver PR om specifikke faglige emner. Find tillige tips om alt fra nyhedsbreve til medietræning, indsalg, skrivning og efteruddannelse.

Tager ChatCPT dit job?

Kommunikationsforum, 7. november 2022

Medmindre du har levet under en sten (hvilket vi jo alle kan trænge til nu og da) har du nok hørt om ChatGPT. Men hvad betyder den sindssygt dygtige chatbot ChatGPT monstro for os, der i vidt omfang lever af at skrive? Der er efterhånden givet en del bud - her kommer et af dem. Kforum har i øvrigt flere gode!

Få mest muligt ud af ChatGPT

The Algorithmic Bridge, 13. december 2022

Og nu, hvor det er slået fast, at du nok ikke mister jobbet lige med det samme, skal vi så ikke se på, hvad du egentlig kan bruge dyret til? Der er jo rigeligt med gak og løjer fra ChatGPT, men den kan også være en hjælp. En meget dygtig blogger (fra udlandet, vi beklager), giver sit gode bud her. Skroll evt. lidt. han skriver en del.

Kend dine fagmedier - nyt branchebarometer fra Publicity

Publicity, 12. decembere 2022

Knap en tredjedel af fagmedierne savner nyheder fra virksomhederne så husk det, når du planlægger PR. Bureauet Publicity har lavet et barometer, hvor du bl.a. kan se, hvilke emner, der fylder mest på fagredaktionerne i dag, og hvordan fagjournalisterne foretrækker at få serveret dine historier.

Sådan stopper du en dårlig historie

Kommunikationsforum, 12.12.2022

Få opskriften på de beskidte tricks, der virker som klorin mod dårlig omtale og alle typer af kritiske spørgsmål. Følger du dem, slipper du for flere ubehagelige spørgsmål, og kender du dem, kan du se sandheden i løgnen. PR, når det er værst. Og, vil nogen nok sige, bedst.

Sådan bryder du igennem mediemuren

Kommunikationsforum, 7.12.2022

En til fra vores venner hos Kforum, så er det også slut. Men den er ganske god. De har nemlig talt med folkene bag en kampagne (du måske kender) om, hvordan de formåede at bryde igennem i et fyldt mediebillede. Politiken fortæller også om, hvad der udgør en god mediehenvendelse.

Succes uden strategi

Kommagasinet, december 2022

BIG er blandt verdens bedst brandede arkitektfirmaer, men ifølge partner og kommunikationschef Daria Pahhota, har tegnestuen ikke en nedskreven strategi for kommunikation. Efter 10 år i BIG har hun alligevel formået at styre skuden forbi de værste rev. Det handler om at tænke strategisk fra begyndelsen, siger hun.

Nyhedsbreve: E-mail segmentering og personalisering

Publico, 24 november 2022

Ak ja, de gode gamle nyhedsbreve. Tilsyneladende bliver de ved at virke, og det er jo også derfor, du overhovedet læser dette. Her fortæller Publico om, hvordan du gennem segmentering og personalisering kan målrette din kommunikation, så den bliver mere relevant for dine modtagere.

Seks staldtips til at skrive bedre

Morsing PR, et eller andet tidspunkt

Vi må indrømme, at vi ikke aner, hvornår denne artikel er skrevet. Så i princippet kan den være ældgammel, men hvis du - som mange af os - arbejder konstant på at blive bedre til at skrive så sving forbi. Morsings staldtips holder nemlig ganske fint endnu.

Fem gode råd til medietræning

Rostra PR, et eller andet andet tidspunkt

Beklager på forhånd, men denne her er altså også udateret. Vi vurderer dog, at det er ligemeget, for de gode råd holder endnu. Hvis du mener det virkelig alvorligt skal du selvfølgelig hyre en god konsulent ind til at træne dig, men disse tips er en fin start.

Studie: Lav tillid til medierne skyldes manglende viden

Journalisten, 13. december 2022

Hvis tilliden til medierne er lav, er det ikke primært, fordi medier er uvederhæftige og løgnagtige (det vidste vi nu godt). Det skyldes snarere manglende viden, og et nyt studie indikerer, at gennemsigtighed i arbejdsmetoden vil styrke tilliden. Det kan nemlig vise, at medier ikke har en skjult dagsorden, de forsøger at gennemføre.

Kommunikationsrådgivere mangler kompetenceudvikling

RelationsPeople, 4. november 2022

Det er ikke overraskende, at en kommunikationsrådgiver skal vide noget om kommunikation. Det giver rådgiveren ’license to operate’. Men hvad skal en kommunikationsrådgiver ellers kunne for få succes – eller blive klar til næste job? Overchefen hos RelationsPeople giver nyttige tips her, så læs med!

Mere om medier og PR fra det store udland

Vi skal til det igen. For som du ved, hvis du er fast læser, er danske medier jo ikke de eneste, der laver inspirerende artikler om PR og medier. Tjek nogle af vores foretrukne internationale kolleger ud her 👇

PR Daily

Ragan

Thedrum

PR News Online

Sword and The Script

NiemanLab

Photo by Chris Slupski via Unsplash

Forrige
Forrige

Journalistens bud: Do's and don'ts når du skriver og sender pressemeddelelser

Næste
Næste

Smart.pr branchenyt - november 2022