Billeder til pressemeddelelsen: Ti tips til det bedste billedvalg
Med en skarp pen og et skarpt blik for journalisternes arbejdsvilkår, er du godt på vej til succesfuld PR. Men hvis du vil gøre det endnu lettere for redaktøren at prioritere din historie, skal du også tænke på billedmateriale, når du laver PR. I denne artikel får du tips og tricks til brug af billeder i dine pressemeddelelser.
Vidste du godt, at udtrykket ”Et billede siger mere end tusind ord” stammer fra vores verden? I 1911 var Syracuse Advertising Men's Club vært for et middagsselskab med journalistik og omtale på dagsordenen. Og det var netop her, de berømte ord faldt fra den indflydelsesrige chefredaktør, Arthur Brisbane: "Brug et billede. Det er tusind ord værd”
Og her står vi så, mere end et århundrede senere, og er vidner til, hvordan billeder har taget verden med større storm end nogensinde før. Så meget desto mere grund er der til at tage et kig på følgende 10 råd.
1. Spar ikke på billedbudgettet
Det er nemt at knipse et billede af dit produkt eller din begivenhed med telefonen. Og i en nødsituation er det ikke utænkeligt, at redaktøren vil bruge det. Men hvis din historie ligger på vippen, bliver det ikke dit snapshot, der gør den til en vinder. Omvendt kan det helt rigtige billede vippe din historie fra ”måske” til ”ja”. Så det korte af det lange: Vær ikke for sparsommelig. Det betaler sig ofte at investere i professionelle billeder.
2. Kvalitet frem for kvantitet
Det kan være fristende at inkludere dusinvis af billeder, så der er noget at vælge imellem. Men vi anbefaler det ikke. Ved selv at foretage forvalget, er du sikker på at få det billede, der bakker din historie bedst op. Og du undgår at sidde og ærgre dig over, at redaktøren ikke valgte din favorit.
3. Et billede der løfter dit budskab
Smukke solnedgange og rislende bække er fine, men hvad siger de om dit produkt eller dit event? Vist kan smukke billeder gøre en forskel, men journalistens relevanskriterier gælder naturligvis også billedsiden. Irrelevante billeder kan være lige så skadelige for journalistens velvilje som irrelevante tekstpassager.
4. Landscape
Både digitale og analoge medier bruger generelt flest vertikale billeder. Se blot på billedet øverst i denne artikel. Sørg for at indsende dine billeder i bredformat, hvis det overhovedet er muligt. Du kan dog tilføje en version i højformat som alternativ.
5. Brug ikke stock-billeder
Udover at journalisterne selv har adgang til billeddatabaser og derfor selv kan finde dem, bidrager stock-fotos ikke med noget af værdi til din pressemeddelelse. De er som regel kliché-prægede og forudsigelige, og det fungerer simpelthen ikke i nyhedsmedier. Så sørg for at bruge originale billeder.
6. Billedtekst
Tilføj en billedtekst med en beskrivelse af, hvad og evt. hvem der er på billedet.
7. Høj opløsning
Dit billedmateriale skal være i en høj opløsning. En minimumsstørrelse på 200 x 200 pixels anbefales. Når du (også) fokuserer på printmedier, skal billedet desuden være 300 dpi. Et billede med for lav opløsning kommer til at virke sløret eller pixelleret. Det anbefales desuden at sende billedet som JPEG-fil.
8. Filnavn
Angiv navnet på din organisation samt en (meget kort) beskrivelse af billedet i filnavnet.
9. Styr på rettigheder
Billederne er mere end et redskab til at pifte din pressemeddelelse op med. De skal ses som et relevant bidrag til selve indholdet og derfor skal de naturligvis helst publiceres. Sørg for, at du har rettighederne til det, du sender med, så mediet ikke får problemer. Tilføj oplysninger om rettigheder og fotografens navn i noten til redaktøren sammen med navnet på fotografen.
10. VEDHÆFTEDE FILER
Sørg for, at dine billeder ikke gør din pressemeddelelse for 'tung'. Du kan som regel sagtens vedhæfte 1-2 billeder, men hvis du sender for mange billeder i høj opløsning, risikerer du at overbelaste journalistens indbakke. Derfor kan det være en stor fordel at gemme billederne online og linke til filen. Du kan også bruge et værktøj, der helt automatisk gør dette for dig.
—
Image by Kelly Sikkema via Unsplash