Hvorfor vi er den førende journalistdatabase
De 7 vigtigste spørgsmål om vores specialiserede database til PR-brug
Når du søger journalister til dit PR-arbejde, kan det være fristende at Google rundt på må og få, indtil du finder en form for liste et vilkårligt sted på nettet. Det kan også være, at du beslutter dig for at betale dig fra det og, måske ikke så mærkeligt, vælger det billigste alternativ. Hos Smart.pr er vi imidlertid overbeviste om, at det ikke er den rigtige løsning for moderne PR-professionelle. Hvis dine pressemeddelelser – og din PR i det hele taget – skal have stor rækkevidde, er du nødt til at gå efter kvalitet. Vi besvarer her nogle af de vigtigste spørgsmål, vi får om vores medie- og journalistdatabase.
1. HVOR OFTE KONTROLLERES DATA?
Hos Smart.pr arbejder et team på ti analytikere løbende på at holde vores journalistdatabaser i Holland, Belgien og Danmark opdateret. Deres mål er at tjekke hver enkelt kontakt i databasen grundigt mindst hver tredje måned. Dette mål er kun det absolutte minimum og opfyldes altid.
Der er god grund til, at vi går til arbejdet med stor nidkærhed. Journalister skifter stofområde oftere end nogensinde før, og ikke sjældent må de behandle flere områder på én gang (den samme skribent kan sagtens skrive om både gastronomi og fodbold).Der er også flere freelancere, ligesom nye medier, blogs og podcasts kommer og går. Det er med andre ord et stort arbejde at holde styr på det hele. Men heldigvis er det netop, hvad vi er specialiserede i. Derfor kan du i stedet bruge tiden på at fokusere på PR-arbejdet.
2. HVORDAN FUNGERER EN SØGNING I JERES DATABASE?
En journalistdatabase kan indeholde nok så mange gode og opdaterede data. Godt indhold nytter dog kun lidt, hvis en ringe søgefunktion forhindrer dig i at finde det, du har brug for. I PR-research finder man nogle gange den rette journalist ved at søge geografisk og andre gange ud fra en eller flere artikler, hun har skrevet. Men oftest sker det via en kombination af flere søgekriterier.
I vores database kan du søge på navn eller medie, men også på emne, beliggenhed (by eller region), medietype (aviser, lokale medier, radio, tv, guides, podcasts, blogs osv.), sprog, kontakttype (personlig mailadresse eller redaktionsadresse) samt mange andre kriterier. Og nok så vigtigt: Du kan ubesværet kombinere dem alle.
Noget af det, der er med til at gøre vores database unik, er, at du også kan søge efter artikler skrevet af journalister, bloggere eller influencere. Skriv fx 'bæredygtighed', og du vil få en liste over de journalister, der har skrevet flest artikler om emnet. Fx sorteret så den med flest relevante artikler står øverst. Mere herom under næste punkt.
3. FINDER I OGSÅ JOURNALISTERNES, BLOGGERNES OG INFLUENCERNES ARTIKLER?
I PR er det en vigtig del af arbejdet at finde ud af, hvad de journalister, bloggere mfl. man kontakter, rent faktisk beskæftiger sig med. Ideelt set bør du læse en hel række af artikler fra alle på den mailingliste, du bruger til din pressemeddelelse. En god journalistdatabase indeholder derfor også alle journalisternes artikler.
Hos Smart.pr har vi lavet en søgemaskine, der matcher alle nyhedsartikler, der optræder med navne på journalister. Vores søgemaskine hedder Journa.com, og den er fuldt integreret i Smart.pr og derfor også i Smart.pr’s journalistdatabase. Som omtalt kan du fx skrive 'bæredygtighed' for dernæst at få vist de journalister, der har publiceret om det med den person øverst, der har flest artikler om emnet knyttet til sit navn.
4. KAN DU GIVE FEEDBACK, OG BLIVER DER GJORT NOGET VED DEN?
En liste med journalister bliver hurtigt forældet – langt hurtigere end de fleste tror. En god database udnytter sine brugeres viden og input til løbende forbedring. Brugerne – de PR-professionelle – arbejder med journalisterne i databasen dagligt og er ofte langt hurtigere til at identificere, når noget ændrer sig.
Af samme årsag bør det ikke være svært at lave ændringer. Faktisk skal det allerhelst opleves som en fornøjelse. Er det tilfældet, vil der nemlig komme langt flere opdateringer. I Smart.pr-databasen er der indarbejdet stribevis af incitamenter for brugerne til at rapportere om forældede data. Det opfanges altid med det samme af vores dataanalytikere. Når noget kommer ind, springer nogen op! Vi er stolte af kvaliteten af vores data – og vi glemmer ikke at takke vores brugere for at bidrage til den.
5. ER DER GOD DÆKNING AF FREELANCERE OG INFLUENCERE?
Flere og flere journalister arbejder som freelancere for flere medier. Mange af dem er åbne for at blive kontaktet med gode historier. Men som PR-person er det umuligt at kortlægge alle freelancere. Det samme gælder for influencere. Også dem er der mange af, og præcis som journalisterne vil de ofte være åbne for gode historier, hvis blot de er leveret med forståelse for deres behov og præmisser. Hos Smart.pr er en del af datateamet specialiseret i denne særlige gruppe af PR-relevante interessenter.
6. ER DER GOD DÆKNING AF NICHEMEDIER?
Hvorfor er mindre medier særligt vigtige? Fordi de ofte rummer gode muligheder for PR. Små redaktioner skal producere store mængder stof med meget begrænsede ressourcer. Derfor er det ingen overraskelse, at de gerne er ivrige efter gode historier. Selvom man har store nyheder, som de landsdækkende aviser vil være ivrige efter, er det ikke altid en god prioritet at lade dem passere forbi de små medier. Det er god relationspleje at belønne dem for den vigtige rolle, de udfylder.
Vi har altid prioriteret dækningen af små medier højt. Vores team lægger lige så meget kærlighed i at opsnuse og tilføje et medie om bygning af modeltog, som vi gør i vores løbende kontrol af de velkendte landsdækkende medier.
7. HVOR DETALJEREDE ER VORES DATA?
For at kunne foretage en god vurdering af, om en blogger eller journalist er interessant at henvende sig til, har man ofte brug for masser af information. Én arbejder måske nok for et bestemt medie med et bestemt tema, men hvad er det egentlig, hun skriver om? Hvilke artikler har hun publiceret før? Hvor mange følgere har hun på sociale medier? Hvad er reach for det medie, hun skriver for? Hvad er hendes e-mailadresse og telefonnummer? Og hvad er redaktionens kontaktoplysninger? Vores team kortlægger dette og meget mere med stor omhu og et skarpt blik for alle de vigtige detaljer.