Smart.pr branchenyt - september 2022
Photo by Aaron Burden via Unsplash
Hvad gør du, hvis du er bange for at blive fyret? Har Ecco alligevel gjort det rigtige, selvom alle har skudt deres tilgang til Rusland ned? Og findes der et effektivt hemmeligt våben til at få succes på sociale medier? Få svar på dette og meget mere i denne måneds udgave af Smart.pr branchenyt.
K-fagets 5 største udfordringer
Kommagasinet, september 2022
Meget ligner sig selv, og meget er forandret. Kommagasinet har sammen med Katrine Thielke og Helle Petersen identificeret og beskrevet k-fagets fem største udfordringer anno 2022. Det handler bl.a. om nye værdier, nye medier og større kompleksitet.
Er du bange for at blive fyret?
Kommunikationsforum, 15. september 2022
Krisen kradser som den uldtrøje, du lige om lidt skal overleve vinteren i. Og selvsamme krise får mange til at bekymre sig for deres jobsikkerhed. Journalisten Mette Kirstine Goddiksen giver en række gode bud på, hvordan du får ro i maven.
Ekspertens hemmelige våben til at lykkes på sociale medier
RelationsPeople, 15. september 2022
Ekspertens hemmelige våben er lige så enkelt, som det er effektivt. I hvert fald, hvis du bruger det rigtigt. Vi taler om en såkaldt playbook, men hvad består sådan en af? Og hvorfor er den så vigtig at have ved hånden, hvis du vil lykkes på sociale medier?
Få lyst til at gå i Irma - gå i Netto
Bureaubiz, 6. september 2022
Hvis du var på sociale medier i starten af måneden, så du sikkert både Nettos stilladsreklame med “Få råd til at gå i Irma - gå i Netto” og det fikse modsvar “Få lyst til at gå i Irma - gå i Netto”. Bureaubiz har kigget bag facaden og set, hvordan den virale succes blev til.
Journalisten, 15. september 2022
Som PR-folk ved vi, at medierne elsker eksperter. Men hvad er egentlig en ekspert? Et nyt studie fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har for første gang kortlagt, hvem eksperterne i de danske medier egentlig er. Det viser sig, at de langt fra altid er neutrale.
Reklamer, relevans og cancel culture
Mindshare, 8. september 2022
Reklameanalysen 2022 er landet, og Mindshare præsenterer ny viden omkring danskernes holdninger til de kommercielle budskaber. Det handler rigtig meget om generation Z, pandemiens konsekvenser og, ikke mindst, cancel culture.
Har Ecco alligevel fat i den lange ende?
Kommunikationsforum, 15. september 2022
Ecco er ramt af flere af k-fagets udfordringer på samme tid, og de er i den grad gået mod strømmen. Spørgsmålet er, om Ecco har fat i den lange ende? K-forum har talt med to eksperter, som giver deres bud på det svære spørgsmål.
Forhandlingsteknik: Sådan vender du et nej til et ja
Bro Blog, 3. juni 2013
Så er den gal igen! Ind i mellem falder vi over en artikel, som trods en fremskreden alder stadig er toprelevant. En af dem er denne fra Bro Blog om forhandlingsteknik. Brug den til lønsamtalen, prisforhandlingen eller noget helt tredje. Lyt, anerkend og spørg er nogle af de råd du får med.
Husk de internationale
For dig, der bare ikke kan få nok artikler om kommunikation og PR, anbefaler vi at tage et kig på nogle af de store internationale PR-sites. Der er altid god inspiration at finde👇
Photo by Chris Slupski via Unsplash