Husk nichemedierne i dit PR-arbejde
Vi køber ikke længere Spies’ diktum om, at al omtale er god omtale, men vi vil trods alt stadig gerne nå ud til så mange læsere som muligt, ikke sandt? Faktisk behøver det ikke nødvendigvis være målet. I denne artikler ser vi på, hvorfor det også kan give fornemme resultater at arbejde seriøst og målrettet med små nichemedier i PR-strategien.
Kender du begrebet forfængeligheds-PR? Det er den type PR, hvis formål snarere er at afstive selvtilliden hos chefen (eller dig selv) end at skabe resultater for forretningen. Vi vil ikke pure afvise, at den slags kan have værdi, men her skal vi se på noget nær det stik modsatte. Vi skal se på snævert afgrænset medieomtale, som handler specifikt om at skabe interesse og handling hos dine vigtigste målgrupper.
Fire gode grunde til at bruge nichemedier
Faglitteratur, hobbyblade og andre medier med en klart defineret og ofte snæver målgruppe er interessante af flere årsager.
For det første når den slags medier ud til et fokuseret og interesseret publikum. Hvis du vælger det rigtige medie og opbygger en kvalitetshistorie betyder det, at de også vil være interesseret i lige præcis din virksomhed.
For det andet bestormes nichemedierne ikke i samme grad som de store landsdækkende nyhedsmedier af sultne PR-folk. De er med andre ord ofte nemmere at komme igennem til og få en rigtig dialog med.
For det tredje vil mindre medier sætte pris på godt og relevant indhold. Ofte skal de producere meget indhold med et begrænset team, og det betyder, at de har behov for gode kilder, der forstår måden, de driver medie på. Glem dog ikke at sætte baren højt. Mange er dem er dygtige, og grunden til, at de overhovedet kan få et lille medie til at løbe rundt er, at de er knivskarpe til at prioritere og sortere.
En sidste ting er, at flere og flere journalister arbejder for forskellige medier. Mange af dem er specialiserede i et bestemt emne og udgiver historier om det flere steder. Ved at finde disse specialister og opbygge en god relation til dem, står du stærkt i flere medier, hvilket er en god investering. Også selvom det betyder, at du skal bruge meget tid på en historie, der ikke når langt ud i første omgang.
Find De rigtige medier - med det rigtige værktøj
Så vidt så godt. Nu kommer det svære. Der findes nemlig adskillige små medier i Danmark, men det tager tid både at få overblikket og, ikke mindst, at finde de relevante journalister at kontakte. En god blanding af Google, sund fornuft og knofedt kan som i så mange andre arbejdssituationer tage dig et stykke af vejen.
Men – og lad os straks advare om, at der er content marketing på vej – du kan spare tid og sikre dig at få det hele med ved at vælge et professionelt PR-værktøj. En database, der systematisk indekserer journalister og gør det let at finde rundt i medielandskabet, så du kan sortere og opbygge lister. Leder du efter en journalist, der skriver om talent? Eller et fagblad for gartnere? Et godt værktøj kan ikke erstatte hverken dit eget talent eller din egen sans for at plante historier, men det viser dig vejen og giver konkrete søgeresultater, der får dig hurtigt videre.
Det kan gøres manuelt
Meget af arbejdet med at researche, opbygge lister og vedligeholde kontaktinformationer kan også laves manuelt. Så vi vil ikke forsøge at tage motivationen fra dig, hvis din organisation ikke har råd til at investere i specialiseret software som vores (det er nu ikke så dyrt – se her).
Specialister og systemer
Noget af det, der gør, at vi selv kan holde vores databaser opdateret er et stort hold af specialister inden for både medier og data. Vi har avancerede systemer kørende, men udfører også manuel kvalitetskontrol af de tusindvis af kontakter i vores databaser. Alt gennemgås mindst en gang i kvartalet. Skriver denne journalist stadig for dette medie? Er hendes telefonnummer stadig det samme?
Vi holder styr på det hele, så du kan bruge kræfter på din næste PR-kampagne.
—
Image by Kelly Sikkema via Unsplash