Nyhedstrekanten: Brug journalistens egen metode, når du laver PR

Ved at bygge dit pressebrief op over nyhedstrekanten gør du det let for journalisten at arbejde videre med din historie. Vi forklarer, hvordan du bruger en af journalistikkens ældste modeller i dit PR-arbejde.

Alle journalister ved det: Nogle kilder er effektive at arbejde sammen med, mens andre er mere tidskrævende. Som PR-folk med en umættelig sult efter god omtale, vil vi naturligvis gerne regnes blandt de effektive, og derfor er nyhedstrekanten god at kende. Den klassiske tekstmodel ligger nemlig stadig i baghovedet på de fleste journalister, når de opbygger en historie.

Ved at benytte modellen gør du det ikke blot let for journalisten at vurdere, om din historie har nyhedsværdi. Fordi metoden gør det muligt at trimme historien nedefra, gør du det også let at bruge din historie uanset hvor lidt plads, der er til rådighed. Og uanset, hvor lavt eller højt mediet vil prioritere den.

For dig betyder det desuden, at du kan medtage særlige detaljer til sidst i dit pitch, som måske nok har værdi for organisationen, men som ikke er altafgørende for, at du kan kalde indsatsen en succes.

Sådan virker nyhedstrekanten

Nyhedstrekanten bruges af journalister i store dele af verden til at designe historier, der er lette at gå til for læseren. På engelsk kaldes den gerne for ”the inverted pyramid”.

Når du skriver en historie efter nyhedstrekanten, placerer du information med størst nyhedsværdi først og information med mindst nyhedsværdi til sidst.

Du kan altså ikke opbygge spænding ved at gemme på vigtige informationer. Tværtimod skal du give læseren alt det vigtigste helt fra start og derfra bevæge dig ned gennem en prioriteret liste af informationer:

1. Størst nyhedsværdi:

Hvem? Hvad? hvornår? hvordan? hvorfor? Alt det, som er afgørende for at forstå kernen i din historie.

2. Nyttige informationer

Nyttige informationer og interessante detaljer, som ikke er afgørende for at forstå hovedhistorien. Informationerne er ikke ligegyldige, men de skal kunne fjernes, uden at hovedhistorien bliver uforståelig.

3. Generel information og baggrund

Informationer med værdi for folk, der vil have det hele med. De skal være klart relaterede til historien, men ligesom med forrige punkt skal de kunne fjernes, uden at det øvrige indhold bliver uforståeligt.

Sådan bruger du nyhedstrekanten

Husk nyhedskriterierne

I din prioritering af stoffet bruger du (som altid!) de almindelige nyhedskriterier. Før du kan bygge din historie efter nyhedstrekanten, er det altså stadig nødvendigt at tænke i aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt. Når du har gjort det, ved du formentlig også, hvad der skal stå først.

Eksempel på historie

Lad os tage et eksempel, som for enkelhedens skyld er en smule karikeret. Forestil dig, at du skal bygge en kort journalistisk historie op over de følgende fakta:

Der indtraf en ulykke. Det skete i går. I dag er tirsdag. Det var et trafikuheld. Det skete på hjørnet af Hillerødgade og Godthåbsvej. En person blev dræbt. Personen var Jens Peter Jensen. 25 år gammel. Boede i Vanløse. Kan kørte i en sort Ford Mustang. Han kom kørende ad Hillerødgade, da han mistede herredømmet over vognen. Det havde sneet, og vejen var glat. Han kørte 80 km/t, hvor han kun måtte køre 50. Han var alene i bilen. Bilen ramte en lygtepæl på Godthåbsvej. Hele forenden af bilen blev smadret. Jensen blev kastet ud af forruden. Han landede på fortovet 20 meter væk. Han havde ikke sikkerhedssele på. Han blev dræbt på stedet. 

Hvis denne lille, tragiske hverdagshistorie nu skal laves om til en historie, der forholder sig helt stramt til nyhedstrekanten, kunne det f.eks. se således ud:

En Vanløseborger døde mandag eftermiddag, da hans bil kom ud af kontrol på en sneglat Hillerødgade. Det skete efter en voldsom kollision med en lygtepæl, som resulterede i, at føreren blev slynget ud gennem forruden.

Som det fremgår, bliver der straks svaret på hvad, hvornår, hvor, hvem, hvorfor og hvordan. Herefter kunne man passende fortsætte fra indledningen ved at uddybe. F.eks. ved at give mere information om den involverede:

Bilisten var 25-årige Jens Peter Jensen, som kom kørende fra bopælen i Vanløse. Han mistede herredømmet over sin sorte Ford Mustang omkring kl. 17, da han var på vej mod Nørrebro. Han kørte cirka 30 kilometer hurtigere end de tilladte 50 km/t.

Herefter kunne man eksempelvis gå videre og forsyne læseren med flere detaljer om selve uheldet:

Da bilen skred ud mod det glatte fortov, ramte den en lygtepæl på Godthåbsvej. Det voldsomme sammenstød slyngede den unge mand ud gennem forruden, hvorefter han ramte fortovet omkring 20 meter længere fremme og døde på stedet.

Historien kan sluttes af med at fortælle om den manglende sikkerhedssele og andre informationer fra stedet for ulykken. Der kan naturligvis også bruges citater. I dette tilfælde f.eks. fra politiet eller andre relevante personer.

Prøv at skære fra bunden

Historien ovenfor kan skæres fra bunden uden at ødelægge fortællingen. Faktisk kan der skæres helt op til første sætning, og læseren vil stadig have fået leveret hovedbudskabet. Bemærk også, at sætningerne er relativt korte. En effektiv nyhedshistorie må gerne have pænt sprog, men det allervigtigste er, at den er nem at læse.

Sammenlign med en hverdagshistorie

Det kan virke kedeligt at udtrykke sig så kort og kontant, men faktisk er det meget logisk – og det gælder ikke kun i nyhedshistorier.

Forestil dig, at du har fået dit drømmejob og skal fortælle det til din kæreste. Begynder du med at forklare, at du stod op kl. 7.30, gik i bad, tog tøj på og tog Metroen til Nordhavn Station for først derefter at nærme dig det, som det hele drejer sig om?  

Mon dog! Du ville nok snarere være topbegejstret og gå lige på: Jeg har fået nyt arbejde!!!

Derefter kan du gå i gang med at forklare, hvad det er, hvornår du skal starte, hvorfor det er fedt osv. Til sidst kommer der måske nogle ”bullets” om, hvor mange, der arbejder der, hvor mange afdelinger, de har i udlandet, og hvornår de blev stiftet.

Andre modeller

Nyhedstrekanten er naturligvis ikke den eneste model, man kan bruge som PR-professionel. I de sidste mange år er danske journalister også blevet undervist i det, der kaldes berettermodellen. En anden model, som har vundet indpas er den såkaldte ”hey, you, see?, so”-model, som er udviklet af amerikanske journalister.

Den fungerer ret pædagogisk, fordi den nærmest har en indbygget huskeregel i navnet: 

• Hey – artiklens indledning, som vækker læserens interesse

• You – skaber hurtigt identifikation hos læseren

• See? – forklarer emnet/problemstillingen

• So – bekriver konsekvensen af historien

Det virker

Det er ikke nødvendigvis let at bruge nyhedstrekanten, men det hjælper gevaldigt at have den i baghovedet, når du selv læser nyheder. Så vil det hurtigt stå klart, hvor enkelt, det faktisk er.

Det er dog værd at bemærke, at hvis det synes umuligt, ja så kan én af forklaringerne være, at din historie simpelthen ikke har nyhedsværdi. Måske kan den redesignes. Måske er det klogere at lade den ligge, så du vedbliver at være en af de kilder, det er nemt for journalisten at arbejde sammen med.

Photo by Alex Woods via Unsplash